fly

5 must-dos på rejsen

eger

At rejse er at leve, sagde HC Andersen, og det må man sige, at danskerne har taget til sig. Vi rejser som aldrig før, og det er sjældent, at folk prioriterer at blive hjemme i Danmark for at holde ferie. Derfor er danskerne også blevet utroligt rejsevante og gode til at være til stede i andre kulturer i verden. Men der er dog alligevel nogle enkelte ting, som er et absolut must, når du rejser – få 5 af dem her.

Vær bedre til at være til stede

I dag er vi i meget høj grad opslugte at vores telefoner på den ene eller den anden måde. Og det er desværre ikke nødvendigvis ret meget anderledes, når vi er ude at rejse. Selvom du helt sikkert er mere til stede, og gerne vil opleve det land, du rejser i, så har rigtigt mange mennesker også en tendens til at ville dokumentere alt og alle undervejs.

Det er helt forståeligt, at du gerne vil have billeder og videoer med hjem fra drømmerejsen – men husk nu også at være til stede der, hvor du er. Tag et enkelt billede og læg så mobilen fra dig. Der er ingen grund til at tage af sted, hvis du alligevel oplever det hele gennem en kameraskærm.

Hav underholdning klar til de lange køreture

Når du rejser langt væk eller i lang tid, er det ikke usandsynligt, at du gerne vil opleve flere steder i landet eller området. Det kan involvere nogle meget lange rejsetider – særligt fordi transporten i nogle lande ikke nødvendigvis altid er lige så hurtig og effektiv som herhjemme.

Sørg derfor for at have underholdning klar til dig selv til de lange køreture. Det kan være nogle gode bøger eller dit yndlingsmagasin, det kan være sjove spil på mobilen, eller en rejseudgave af et brætspil, du kan have med på turen. Så føles de lange køreture ikke helt lige så lange.

verden

Shop på de lokale markeder

Du kan næsten være helt sikker på, at der findes sjove og skæve lokale markeder i nærheden af, hvor du er, og det er faktisk en virkelig god måde at opleve kulturen i det land, du befinder dig i. Her er lokalbefolkningen på hjemmebane, det er her, de gør deres indkøb, og det er her, deres hverdag foregår. Det er desuden lækkert at slentre rundt i disse markeder, som bugner af frugt og grønt, vi knapt kender til, ligesom du kan købe lækre og friske råvarer med hjem til jer.

Mange markeder har også andet end blot frugt og grønt, såsom lædervarer, keramik skål, kurve og smykker, som alle er produceret lokalt. Her støtter du virkelig så små håndværkere, og du har samtidig et evigt minde om din rejse.

Lad være med at planlægge for meget

Selvom du er den planlæggende type, så forsøg at undgå at lægge en alt for stram plan for jeres rejse. Undlad at booke samtlige hoteller, og læg jer ikke fast på en helt fast ruteplan på forhånd. I vil nemlig helt sikkert støde ind i mennesker, der kan give jer geniale anbefalinger til steder, I måske ikke engang havde overvejet. Det ville være så ærgerligt at gå glip af magiske steder, blot fordi I have planlagt alt på forhånd til punkt og prikke.

Tal med den lokale befolkning

Sidst men ikke mindst: Tal med den lokale befolkning. Mød dem, der hvor de er. De fleste er mere end villige til at småsludre og fortælle historier, og det er den allerfineste måde, du kan møde en anden kultur på. Og så er det også her, du kan få de allermest geniale anbefalinger fra folk, der kender området ud og ind.

Sig din mening