vietnam

At rejse er at leve: Oplev Vietnams kultur og natur med en rundrejse

eger

Flere og flere danskere har fået øjnene op for asiens skønneste destinationer. Vietnam er et fantastisk rejsemål, hvor landskabet er grønt og frodigt, mens smukke sandstrande byder på skønne badeture. Oveni er befolkningen kendt som imødekommende og gæstfrie, så du føler dig velkommen overalt. Med en rundrejse i Vietnam har du mulighed for at opleve alt det bedste, Vietnam har at tilbyde de rejselystne.

Tag på rundrejse og få alle højdepunkterne med

En rundrejse i Vietnam vil lade dig opleve landet både i de hektiske byer, men også de storslåede naturomgivelser. Landet har et fantastisk landskab med bjerge og dale, hvor bønderne dyrker ris på de skrå bjergsider.

Du har også mulighed for den helt luksuriøse oplevelse med et pitstop ved de smukkeste strande med sand og vand i afslappende omgivelser.

Med en rundrejse er turen arrangeret efter dine ønsker, så du oplever alle højdepunkterne, når du er afsted. Der bliver sørget for, at du transporteres fra det ene unikke sted til det næste, uden du skal planlægge hjemmefra.

Tag afsted på rundrejse Vietnam eller besøg andre spændende eksotiske steder, hvor verden byder på helt nye kulturelle oplevelser og smukke landskaber.

vietnam

Oplev kulturen helt tæt på

I Vietnam kan du gå på opdagelse på de spændende gademarkeder, der bugner af eksotiske frugter og madvarer. Duftene vil få mundvandet til at løbe, og der er udfordringer på menuen, der tester selv de mest eksperimenterendes palette.

Hanoi er landets største by og hovedstad, hvor du for alvor vil møde den lokale befolkning og kultur, hver gang du træder ud af døren. Byen har kringlede gader og hyggelige hjørner, hvor du kan indsnuse historiens vingesus og nyde de smukke bygningsværker. Om aftenen vil byen lyses op af lanterner, der giver byen en helt særlig stemning.

Dygtige guider viser dig de skjulte skatte

På rundrejsen vil en guide sørge for, at du får oplevet alt det bedste, som landet har at byde på. De vil vise dig de skjulte skatte, som gemmer sig i det asiatiske land, så du kommer mættet hjem med oplevelser.

Drag på eventyr og oplev det autentiske liv i bjergene, hvor bønderne dyrker de bølgende rismarker. Måske er du heldig at få en ridetur på de store bøfler, der trækker læsset i markerne?

Har du lyst til at opleve både det hæsblæsende liv i storbyen, den smukke natur og den eksotiske mad og kultur, så er en rundrejse i Vietnam et ventende eventyr for livet.

Sig din mening